Hårtab i forbindelse med Kemoterapibehandling
Lad os sammen finde det forløb, der passer bedst for dig.
Når du mister håret, vil der ofte opstå mange spørgsmål. Vi vil her på siden forsøge at hjælpe dig lidt på vej, og så håber vi, at du vil komme forbi vores forretning på Nørre Farimagsgade i København. Det personlige møde er uvurderligt både for dig og for os, når vi sammen skal finde ud af hvilket forløb og hvilken løsning, der vil være bedst for dig.
Her er nogle af de spørgsmål, vi oftest taler med vores kunder om:
Du skal regne med, at du mister alt dit hår, og du mister sandsynligvis også en del af dine øjenbryn og vipper. Nogle vil helst være herre over situationen og får hovedet barberet helt skaldet allerede i forbindelse med den første kemoterapibehandling, mens andre hellere vil se det falde af af sig selv. Der findes ingen generel rigtig løsning – kun en rigtig løsning for dig. Vores erfaring gør, at vi anbefaler mange at få håret fjernet, så snart du mærker de første sikre tegn på, at håret er ved at falde af. På den måde får du en følelse af at styre processen selv, og det kan vi høre, at mange er glade for – selvom det ER en svær beslutning for de fleste.
- Hvornår kommer håret igen?
Det afhænger meget af den kemoterapibehandling du skal gennemgå. Nogle vil opleve at håret vokser en lille smule mellem behandlingerne, og tror så at nu er det begyndt at vokse igen. Du skal dog indstille dig på, at håret først begynder at vokse rigtigt ca. en måneds tid efter den sidste kemoterapi-behandling. En evt. efterfølgende strålebehandling har ingen indflydelse på håret, og vil derfor ikke påvirke om håret vokser eller ej. Håret vokser generelt med ca. 1 cm om måneden. B-vitamin kan muligvis øge væksten en smule. Vi anbefaler, at du indstiller sig på, at det tager den tid der tager, hvilket vil sige 1/2-1 år, alt efter hvor langt hår, du har planer om at få.
Måske... Langt de fleste oplever, at de får et lidt anderledes hår, end de havde før de tabte håret. Der findes ikke noget statistisk materiale, som kan understøtte dette, men det er, hvad vi ofte hører fra kunder, der fortæller deres historie til os. Der sker i sjældne tilfælde store forandringer, og således hører vi om kvinder der før hårtabet havde glat lyst hår og efter fik mørkt krøllet hår – men det ER altså yderst sjældent at det ændrer sig så voldsomt. Oftest er det mest en fornemmelse af at håret føles ’nyt’ og det er det jo faktisk også.
En eventuel efterfølgende strålebehandling har ingen indflydelse på håret, og vil derfor ikke påvirke, om håret vokser eller ej. Strålebehandling direkte på hovedet kan forårsage varigt hårtab.
Du har sikkert flere spørgsmål, som gælder din situation. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende på telefon 3313 0372 eller komme forbi vores forretning på Nørre Farimagsgade i København. Vi vil gøre vores bedste for at svare på dine spørgsmål.
Vi glæder os til at se dig, for vi vil rigtigt gerne hjælpe dig!
Mange venlige hilsner
Jonna, Monica, Fia, Gørill, Elisabeth
|